Priser

Priser

Sessioner

Når vi har aftalt sessioner, kan du modtage adgang til en introduktionslydfil, hvor jeg forklarer om blandt andet sindet, bevidstheden og hypnose .
Sessionerne er opbygget på den måde, at der er en indledende forsamtale, hvor vi taer om din udfordring og hvordan du ønsker det skal være og vi laver evt en øvelse med hypnotiske fænomener. Du får mulighed for at møde mig, hvorefter du kan afklare, om du vil forsætte med de egentlige hypnoterapisessioner.
Du skal ud over de egentlige sessioner være indstillet på at arbejde med øvelser derhjemme mellem sessionerne.

Du kan også aftale, at du vil modtage psykiske samtaler. Her kan du komme til at få større forståelse for sindets funktion, hvordan følelser fungerer, og du kan komme nærmere din forandring med en mere kognitiv tilgang.

Enkelte sessioner eller forløb?

Det kan afhænge af typen af problemstilling, du kommer med, hvor mange sessioner du har brug for. Det anbefales at påregne minimum 2 egentlige terapisessioner, da den første session forbereder sindet og begynder forandringen, hvilket mærkes med stor variation hos den enkelte, mens de næste ofte vil være de sessioner, der for alvor sætter gang i væksten af forandringen.
Når der er tale om et “forløb” er det 5-path hypnoterapi, der henvises til og dette kræver 4-5 sessioner som et samlet forløb. Deri ligger, at du får mulighed for at få gennemarbejdet og få ro på en række grundfølelser: frygt/ked-af-det, vrede og skyld.

Priser

Forsamtale: dkk 600,- (60-90 min.)
Psykisk samtale: dkk 600,- (60-90 min)
Session: dkk 900,- (60-120 min.)

 

Betaling

Jeg modtager enten kontant betaling eller betaling via mobil-pay på: 2636 4551
Der afregnes ved hver session.

 

Vær opmærksom på, at du ikke kan betale med Dankort og du kan kun undtagelsesvis foretage en bankoverførsel.

 

Afbudsbetingelser

Jeg har reserveret tiden til din session til dig. Udebliver du eller melder fra med kort varsel, vil tiden ikke kunne bruges af andre.

 

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man kan blive forhindret i at komme til sin session.
Har du brug for at melde afbud, meld da venligst afbud i så god tid som muligt og senest 48 timer før din aftalte session.
Ved afbud mindre end 48 timer før sessionens start, faktureres du kr. 300,-
Ved afbud mindre end 24 timer før sessionens start, faktureres du kr. 400,-
Jeg sender dig en kvittering for modtagelsen af dit afbud. 

 

Vær opmærksom på, at du vil blive faktureret for sessionens fulde pris, hvis du udebliver fra din session uden afbud.

Varig forandring.
Har du forsøgt at ændre en adfærd, et tankemønster eller en vane?
Det kan lykkedes med anstrengelse, men ofte finder du snart dig selv tilbage i det samme gamle mønster som tidligere.
Som om mønstret magnetisk suges til dig, og du ikke kan ryste det af dig.

Hypnoterapi kan skabe grundlaget for en varig forandring, så du slipper for igen at starte forfra efter et ubemærket øjeblik.